Sandhed i islam og i moderne samfund
I islam er der en stærk tro på, at der findes en absolut sandhed, som kun Allah kender fuldt ud. Denne sandhed er evig, uforanderlig og gælder for alle mennesker på tværs af tid og sted. Det betyder ikke at denne sandhed ikke kan komme til udtryk på forskellige former afhængig af konteksten, men denne sandheds essens er den samme. Ifølge muslimerne, så har Allah, som er den Alvidende og Retfærdige skaber, givet mennesket en del af denne sandhed gennem Koranen og gennem Profeten Muhammad og Ahlulbait. Troen på en absolut sandhed giver ifølge muslimerne dem retning i livet og hjælper en muslim med at skelne mellem rigtigt og forkert, uanset samfundets skiftende normer.
I moderne samfund er der derimod en udbredt idé om, at sandhed er relativ – at den afhænger af, hvad det enkelte menneske mener, og hvilken situation eller kultur det befinder sig i. Denne tilgang mener man kan skabe frihed og plads til forskellige synspunkter, så der er plads til diversitet i et samfund.
Autoriteter og sandhed i islam
I shiaislam spiller religiøse lærde, de såkaldte maraje’, en vigtig rolle som vejledere i at forstå og praktisere Allahs sandhed. Og dette kan skabe en autoritetsudfordring, for almindelige fejlbare mennesker kommer pludselig til at repræsentere Allahs absolutte indiskutable sandhed. Shiamuslimerne skal derfor altid minde sig selv om, at selvom disse lærde er fromme, dygtige og har stor viden, er de stadig almindelige mennesker, der kan tage fejl. Der vil derfor altid være en risiko for, at de kan få for meget magt, hvis de ses som de eneste repræsentanter for Allahs vilje. Og selvom shiamuslimer generelt respekterer deres lærde, så skal de også holdes ansvarlige for deres handlinger og udtalelser, da de ikke er ufejlbarlige.
Når alt er relativt
Den moderne idé om, at sandhed er relativ, kan give nogle mennesker en følelse af frihed, men det kan også skabe udfordringer. Uden faste rammer kan det være svært at finde mening i livet, og det kan føre til ængstelighed og usikkerhed. Nogle mennesker oplever, at alt føles ligegyldigt, fordi der ikke er nogen højere sandhed at rette sig efter. Dette kan i værste fald få nogle mennesker til at “overgive sig” til andre former for autoriteter, såsom regeringer, “videnskabsfolk” eller markedskræfter.
Kan man have et samfund uden autoriteter?
I moderne samfund bliver mange mennesker styret af forskellige autoriteter, uden at de nødvendigvis altid er bevidste om det. Nogle sætter deres lid til regeringer og deres beslutninger – demokratisk valgte eller ej. Andre stoler på videnskaben, som ofte giver klare svar på mange spørgsmål, men som også kan være usikre, især inden for områder som psykologi, sociologi og økonomi som ikke er eksakte videnskaber som naturvidenskaberne. Der er også dem, der tror på markedets kræfter, hvor økonomi og forbrug styrer, hvad der betragtes som sandt og vigtigt.
Desuden kan sociale medier i vores moderne verden have en enorm indflydelse. Mange mennesker følger blot med strømmen og tilpasser sig de normer og tendenser, de møder online. Dette kan skabe en følelse af fællesskab, men også en følelse af meningsløshed, hvis man ikke ved, hvorfor man gør, som man gør.
Måske en vej til klarhed
Religioner som fx islam tilbyder troen på en absolut sandhed som en løsning på forvirringen. Som muslim mener man, at når man ved, at Allahs vejledning er evig og sand, får man et fast fundament at bygge sit liv på. Ved at følge Allahs sandhed kan man finde ro og mening i en verden, der ofte virker kaotisk og foranderlig. Alt er dog ikke bare givet. Muslimerne store opgave bliver at afklare, hvilke af de værdier og retningslinjer, der er nævnt i Koranen og udlevet i Profeten Muhammads og Ahlulbaits liv, der er essentielle sandheder og, hvilke der er et af mange kontekstuelle udtryk for den essentielle sandhed.
Shiamuslimerne ville sige, at ved at kombinere troen på en absolut sandhed, kontekstens betydning og en bevidsthed om menneskelig fejlbarlighed kan shiaislam skabe en balance, hvor man både har faste retningslinjer og plads til kritisk tænkning. Dette ville de sige giver en unik mulighed for at navigere i en moderne verden uden at miste forbindelsen til en højere mening og et dybere formål.
________________________
Diskussionsspørgsmål:
Kan der findes en sandhed, der er absolut og gælder for alle?
Er det muligt at definere en absolut sandhed, som alle mennesker kan blive enige om, når der er så stor forskel på kulturer, erfaringer og opfattelser af verden?
Er relativisme altid problematisk?
Kan idéen om, at sandheden er relativ, også være en styrke, fordi den skaber plads til forskellige perspektiver og hjælper mennesker med at forstå hinanden bedre i en kompleks og mangfoldig verden?
Er islam fri for påvirkning fra andre autoriteter?
Selvom islam påstår at tilbyde en absolut sandhed fra Allah, kan religiøse lærde og andre autoriteter i islam ikke også blive påvirket af samfundet, politik eller egne interesser, ligesom det ses i andre systemer?
________________________
Kilder:
Den filosofiske debat om moralsk/filosofisk absolutisme vs. relativisme – findes der en objektiv sandhed?
Immanuel Kant: “Grundlegung zur Metaphysik der Sitten” (1785) – Det kategoriske imperativ som eksempel på universel, absolut moralsk lov udledt af fornuften. [Tysk/dansk] https://da.wikipedia.org/wiki/Det_kategoriske_imperativ
Michel Foucault: “Surveiller et punir m.fl.” (1975) – Sandhed som produkt af magt- og videnssystemer – et postmoderne modstykke til universalisme. [Fransk/engelsk] https://pages.gseis.ucla.edu/faculty/kellner/pomo/ch2.html
Kai Sørlander: “Under evighedens synsvinkel / “Universalisme kontra relativisme”” (1997) – Dansk (ikke-religiøs) filosof argumenterer stringent imod moralsk/kulturel relativisme og for en rationelt begrundet, universel moral. [Dansk] https://aarsskriftet-critique.dk/2015/10/kai-soerlander-universalisme-kontra-relativisme/
Relativisme/mangel på faste værdier kan skabe eksistentiel angst og meningsløshed:
Jean-Paul Sartre: “L’Être et le Néant / L’existentialisme est un humanisme” (1943/1946) – Mennesket er “dømt til at være frit” i en verden uden forudgivet mening, hvilket skaber angst. [Fransk/engelsk] https://en.wikipedia.org/wiki/Jean-Paul_Sartre
Albert Camus: “Le Mythe de Sisyphe” (1942) – Begrebet “det absurde”: konflikten mellem menneskets behov for mening og et univers uden given mening. [Fransk/engelsk] https://plato.stanford.edu/entries/camus/
Roy F. Baumeister: “Meanings of Life” (1991) – Empirisk forskning i hvordan fravær af mening/formål skader psykologisk velvære. [Engelsk] https://www.routledge.com/Meanings-of-Life/Baumeister/p/book/9780898625318
I fravær af religiøs/filosofisk autoritet underlægger mennesker sig andre autoriteter: stat, videnskab, marked, sociale medier/algoritmer:
Neil Postman: “Technopoly: The Surrender of Culture to Technology” (1992) – Beskriver “scientism” og hvordan teknologi/videnskab overtager religionens tidligere rolle som moralsk autoritet. [Engelsk] https://en.wikipedia.org/wiki/Technopoly
Shoshana Zuboff: “The Age of Surveillance Capitalism” (2019) – Harvard-professor: techplatforme og algoritmer former menneskers handlinger som en moderne, ikke-religiøs autoritet. [Engelsk] https://www.information.dk/kultur/2019/02/lever-overvaagningskapitalismens-tidsalder-endnu-forstaaet-konsekvenserne
Friedrich Hayek: “Kritik af “scientism”” – Argumenterer for at videnskabens metoder fejlagtigt bruges som en dogmatisk autoritet på områder, hvor den ikke er anvendelig. [Engelsk] https://mises.org/mises-wire/hayek-difference-between-science-and-scientism
Humanvidenskaber (psykologi, sociologi, økonomi) er mindre “eksakte” end naturvidenskaber – jf. replikationskrisen:
Open Science Collaboration: “Estimating the reproducibility of psychological science (Science)” (2015) – Banebrydende studie (psykologi): forsøg på at genskabe 100 psykologiske studier bekræftede kun ca. 36% af resultaterne. [Engelsk] https://en.wikipedia.org/wiki/Replication_crisis
American Psychological Association: “A reproducibility crisis? (Monitor on Psychology)” (2015) – APA’s egen dækning af replikationskrisen og dens konsekvenser for faget (psykologi). [Engelsk] https://www.apa.org/monitor/2015/10/share-reproducibility
Colin F. Camerer m.fl.: “Evaluating replicability of laboratory experiments in economics (Science)” (2016) – Økonomi: forsøg på at genskabe 18 eksperimentelle studier fra American Economic Review og Quarterly Journal of Economics fandt kun en signifikant effekt i samme retning i 61% af tilfældene, med gennemsnitligt 66% af den oprindelige effektstørrelse. [Engelsk] https://www.science.org/doi/10.1126/science.aaf0918
The British Academy / Tim Besley & Peter Hennessy: “”Letter to the Queen”: The Global Financial Crisis – Why Didn’t Anybody Notice?” (2009) – Officielt svar til Dronning Elizabeth II’s spørgsmål om, hvorfor økonomer ikke forudså finanskrisen 2008; peger på “en fejl i den kollektive forestillingsevne” og kritiserer økonomifagets snævre, matematiske træning og “empirisk ukontrollerede” formelle modeller. [Engelsk] https://www.thebritishacademy.ac.uk/publishing/review/14/british-academy-review-global-financial-crisis-why-didnt-anybody-notice/
Peter Birch Sørensen (Københavns Universitet): “Finanskrisen og den økonomiske videnskab” – Dansk professor i økonomi analyserer, hvorfor den økonomiske videnskab ikke forudså finanskrisen, og diskuterer fagets metodiske begrænsninger. [Dansk] https://web.econ.ku.dk/pbs/Dokumentfiler/Publications%20(Danish)/FINANSKRISEN%20og%20videnskaben%20Web%20udgave.pdf
Information (dagblad): “Økonomi er ikke en eksakt videnskab” (2013) – Dansk kronik/debatindlæg om, at økonomer bør udtale sig med stor forsigtighed, da faget – ligesom andre videnskaber – rummer forskellige skoler og paradigmer, der fører til vidt forskellige konklusioner. [Dansk] https://www.information.dk/debat/2013/04/oekonomi-eksakt-videnskab
Michael Kunes m.fl. (HDSR / MIT Press): “Crisis? What Crisis? Sociology’s Slow Progress Toward Scientific Transparency” (2022) – Sociologi: dokumenterer at sociologien halter efter økonomi, statskundskab og psykologi i at anerkende sin egen replikationskrise og indføre åben videnskabspraksis; meget få sociologiske tidsskrifter kræver replikationsdata eller præregistrering. [Engelsk] https://hdsr.mitpress.mit.edu/pub/6oi846rx
John P. A. Ioannidis: “Why Most Published Research Findings Are False (PLOS Medicine)” (2005) – Indflydelsesrig metavidenskabelig analyse: andelen af statistisk signifikante, men falske resultater er højere i samfundsvidenskaberne end i naturvidenskaberne, bl.a. pga. lav statistisk styrke og selektiv rapportering. [Engelsk] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1855693/