Udtrykket “målet helliger midlet” betyder, at man kan bruge enhver metode, selv en forkert eller uetisk en, for at opnå et godt mål. Dette koncept har principilet været rettesnor for mange magthavere i menneskehedens historie og kan bl.a. spores i vestlig filosofi, især hos den italienske politiske tænker Niccolò Machiavelli (1469-1527). I hans berømte bog Fyrsten argumenterede han for, at en leder bør gøre, hvad der er nødvendigt for at bevare magten, uanset om handlingerne er moralsk forkerte. For Machiavelli var det vigtigste resultatet – hvis målet er at opretholde magt og orden, kan midler som bedrag, vold og manipulation være berettigede.
Konsekvensetik
Konceptet om “målet helliger midlet” er også en del af det, der kaldes konsekvensetik, en filosofi hvor en handlings moralske værdi vurderes ud fra dens konsekvenser. Ifølge denne tankegang kan en handling retfærdiggøres, hvis den fører til et positivt resultat, selv hvis midlerne er forkerte.
Denne tilgang anses for værende problematisk for en person, der tror på en endelig dommedag, som fx en muslim. I islam vurderes både intentionen bag og metoden brugt til at opnå et mål. Retfærdighed og sandhed er centrale værdier, og en handling skal ikke kun føre til noget godt, men også udføres på en etisk og lovlig måde.
Hvorfor er konceptet forkert i islam?
Islam lærer, at både målet og midlet skal være gode og retfærdige. Hvis en person for eksempel ønsker at hjælpe de fattige (et godt mål), men gør det ved at stjæle penge fra andre (et forkert middel), er det ikke tilladt i islam.
Profeten Muhammad sagde:
“Allah er god, og Han accepterer kun det, der er godt.”
Dette betyder, at man ikke kan opnå noget godt gennem dårlige handlinger.
Imam Ali sagde også:
“Retfærdighed er grundlaget for styre, og uretfærdighed vil føre til ødelæggelse.”
Dette betyder, at hvis man bruger uretfærdige metoder, vil man ikke opnå varig succes.
Et eksempel fra historien
Imam Hussein viser denne lære med sit og sin families liv som indsats. Imam Hussein var både velhavende og havde en høj status blandt muslimerne. Under slaget ved Karbala kunne han have reddet sig selv ved at acceptere undertrykkernes krav, men han nægtede, fordi det ville være moralsk forkert. Han valgte at dø for retfærdighedens skyld frem for at opnå sikkerhed ved at gå på kompromis med sandheden.
Hvordan bør man handle i hverdagen?
For unge betyder dette, at man altid skal vælge de rigtige veje i livet, selv hvis det nogle gange virker lettere at snyde eller tage genveje. Hvis man for eksempel ønsker gode karakterer i skolen (et godt mål), må man ikke snyde til prøverne (et forkert middel). Islam lærer, at det er bedre at arbejde hårdt og være ærlig.
Allah siger i Koranen:
“Allah befaler jer at være retfærdige og gode.” (16:90)
_____________________
Kilder:
Baggrund om Machiavelli og “Fyrsten” (1513) og ideen om at “målet helliger midlet”
Encyclopedia Britannica: “Niccolo Machiavelli / The Prince” – Standardkilde om Machiavellis liv og forfatterskab til Il Principe. [Engelsk] https://www.britannica.com/biography/Niccolo-Machiavelli
Stanford Encyclopedia of Philosophy: “Niccolò Machiavelli” – Nuanceret akademisk gennemgang der problematiserer den populære “målet helliger midlet”-fortolkning af Machiavelli. [Engelsk] https://plato.stanford.edu/entries/machiavelli/
Den Store Danske (Lex.dk): “Niccolò Machiavelli” – Dansk biografisk artikel om Machiavelli og Fyrsten. [Dansk] https://lex.dk/Niccol%C3%B2_Machiavelli
Konsekvensetik/utilitarisme: en handlings moralske værdi vurderes ud fra dens konsekvenser
Jeremy Bentham: “An Introduction to the Principles of Morals and Legislation” (1789) – Grundlæggende værk for klassisk utilitarisme. [Engelsk] https://plato.stanford.edu/entries/utilitarianism-history/
John Stuart Mill: “Utilitarianism” (1863) – Videreudvikler Benthams teori, herunder skelnen mellem “højere” og “lavere” former for nydelse. [Engelsk] https://www.britannica.com/topic/utilitarianism-philosophy
Den Store Danske (Lex.dk): “Utilitarisme” – Dansk opslag om den etiske teoris historie fra Bentham til Mill. [Dansk] https://lex.dk/utilitarisme
Deontologisk etik (pligtetik) som modsætning: både mål og midler skal være etiske
Immanuel Kant: “Det kategoriske imperativs anden formulering” (1785) – “Brug aldrig mennesket blot som et middel, men altid tillige som et formål i sig selv” – den direkte filosofiske modsætning til “målet helliger midlet”. [Engelsk/dansk] https://plato.stanford.edu/entries/kant-moral/
Peter Kemp: “Det uerstattelige m.fl.” (1992) – Dansk filosof, hvis etik ligger nærmere Kant end Bentham: visse værdier kan ikke underlægges en ren konsekvensberegning. [Dansk] http://htxnoter.blogspot.com/2016/02/etik-peter-kemp.html
Kritiske diskussioner af “målet helliger midlet” og dets farer (tortur, magtmisbrug, totalitarisme)
Hannah Arendt: “Eichmann in Jerusalem: A Report on the Banality of Evil” (1963) – Analyserer hvordan almindelige mennesker under totalitære regimer legitimerer grusomme midler ved henvisning til et “højere” mål. [Engelsk] https://www.themarginalian.org/2017/02/07/hannah-arendt-the-banality-of-evil/
Fritz Allhoff m.fl.: “”Ticking time bomb”-scenariet i etisk debat om tortur” – Kritisk filosofisk debat om, hvorvidt et godt formål (at redde liv) kan retfærdiggøre umoralske midler som tortur. [Engelsk] https://en.wikipedia.org/wiki/Ticking_time_bomb_scenario